12-årig glemt i sfo
Foto: 12-årige Bjørn Rasmussen blev glemt, da personalet på Saxo 2 lukkede og slukkede. Foto: Claus Hansen
12-årige Bjørn Rasmussen blev glemt, da personalet på Saxo 2 lukkede og slukkede. Foto: Claus Hansen
Den kun 12-årige Bjørn Rasmussen fra Kettinge nåede lige at se en ansat fra sfo’en Saxo 2 i Rørbæk bakke ud af indkørslen og køre hjem, før det gik op for ham, at han var glemt af personalet og låst inde på institutionen. For at gøre ondt værre, var tyverialarmen slået til, så da drengen begyndte at bevæge sit rundt i institutionen for at finde en vej ud, begyndte alarmen at hyle højt.
- Det var en meget chokerende oplevelse for Bjørn, siger den 12-årige drengs mor, Vivi Rasmussen fra Kettinge. Og kun fordi chauffør Troels Kristensen fra Nymands Busrejser, der skulle hente drengen i sfo’en, udviste stor konduite, lykkedes det at undgå, at episoden fik endnu værre konsekvenser.
- Han ankom nemlig til institutionen kort efter klokken 16 fredag eftermiddag. Han konstaterede, at der var låst og slukket. I stedet for blot at køre videre efter de øvrige børn, han kører med, ringede han i stedet til mig og spurgte, om Bjørn var kommet hjem på anden vis. Da jeg kunne fortælle, at det ikke var tilfældet, gik han tilbage og kunne se Bjørn gennem et af vinduerne, samtidig med at alarmen gik. Det lykkedes at få Bjørn ud gennem et vindue.
Chaufføren aftalte så med Bjørn, at han skulle vente på stedet en kort tid, mens han hentede de øvrige børn. De regnede nemlig med, at vagtselskabet ville dukke op, og så kunne Bjørn fotælle om årsagen til alarmen. Men da chaufføren kom tilbage, havde vagtselskabet stadig ikke været der, så chaufføren måtte ringe til dem selv og forklare om alarmen. Grunden til, at 12-årige Bjørn Rasmussen ikke var opdaget af personalet var, at han sad i et lokale på førstesalen og spillede på computer.
- Den slags må bare ikke ske, siger en meget bestyrtet sfo-leder Mette McCombie, da hun erfarer om den glemte dreng.
- Jeg har talt med de medarbejdere, der havde vagten fredag eftermiddag, og de er alle meget ulykkelige over situationen. Jeg har nu bedt om en skriftlig redegørelse, både fra dem og fra vagtselskabet, til mandag morgen. Det er helt klart, at vi må have lavet en gennemgang af vore procedurer, så vi får sikret os, at den slags ikke kan gentage sig i fremtiden.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie