1700 tandlæger udtrykker mistillid til patientstyrelse
Mere end 1700 tandlæger har skrevet under på et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), hvor de kritiserer Styrelsen for Patientsikkerhed. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
8500 læger udtrykte mistillid til Styrelsen for Patientsikkerhed. Nu kommer 1700 tandlæger med kritik.
Mange af landets tandlæger er utilfredse med Styrelsen for Patientsikkerhed. Således har 1700 tandlæger skrevet under på et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), hvor de udtrykker mistillid til styrelsen.
Det fortæller tandlæge Palle Christiansen, som står bag brevet. Han er tandlæge i Græsted og tidligere grønlandsk minister. Han forklarer, at utilfredsheden med Styrelsen for Patientsikkerhed er vokset løbende.
- Vi er nået til et punkt, hvor vi ikke tror, at vi kan komme længere. Derfor har vi valgt at skrive direkte til sundhedsministeren.
- Vi som tandlægestand bliver mødt med nye krav, og der er ikke nogen argumentation for det, vi bliver påduttet, siger han.
I brevet kritiserer tandlægerne blandt andet unødvendigt bureaukrati om registrering af patienter.
Desuden er der et forbud mod støvsugning, selv om der ifølge tandlægerne ikke er evidens for, at smitte kan spredes ved støvsugning.
- Styrelsen skulle agere patienternes vagthund, men vi ser den mere som en jagthund over tandlægestanden. De tiltag, de kommer med, er uden evidens.
- Vi kan ikke forstå, hvorfor de krav kommer uden at være gennemtænkte, siger Palle Christiansen.
Underskriftsindsamlingen kommer efter, at 8500 læger tidligere i januar også skrev under på, at de havde mistillid til Styrelsen for Patientsikkerhed. I brevet anklager lægerne styrelsen for at fokusere på straf og skyld frem for læring.
17. januar sendte Tandlægeforeningen også et åbent brev til sundhedsministeren. Heri skrev foreningen, at "nok er nok".
- Frustrationerne skyldes blandt andet det unødvendige bureaukrati, som gradvist er blevet trukket ned over tandlægerne, og som tager ressourcer fra tandlægernes kerneopgave - nemlig at forebygge og behandle oral sygdom, skrev foreningen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie