4 ud af 10 har ændret deres energiforbrug efter prisstigninger
De høje elpriser har fået mange flere til t interessere sig for, hvor hurtigt elmåleren egentlig løber - og hvornår den gør det - viser undersøgelse fra Energistyrelsen. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Mange har lagt deres energiforbrug om i forbindelse med, at priserne er steget kraftigt det seneste halve år.
De fleste har nok bemærket, at det er blevet dyrere at bruge strøm og varme.
Særligt det seneste halve år har energipriserne fået et løft opad, og det har fået mange til at kigge på, hvordan de kan omlægge deres energiforbrug og måske spare penge.
Det viser en rundspørge, som Epinion har foretaget for Energistyrelsen.
Her svarer 38 procent ja til, at de hen over det seneste halve år har foretaget bevidste ændringer i deres energiforbrug, mens yderligere 20 procent har overvejet det.
To tredjedele af dem, der har svaret ja har forsøgt at spare på strømmen ved at være mere opmærksom på at slukke for apparater eller lamper, der ikke behøver stå tændt.
Andre har skruet ned for varmen, og så er der dem, der har forsøgt at sprede energiforbruget mere ud ved at flytte eksempelvis tøjvask til tidspunkter uden for spidsbelastningsperioder.
Det har imponeret Energistyrelsens vicedirektør for energieffektivisering, Stine Leth Rasmussen.
- Danskerne er virkelig begyndt at ændre adfærd, og det er godt nyt, at en del af os har taget fleksibelt forbrug til os. Normalt tager den slags adfærdsændringer lang tid at få ind i hverdagen, men danskerne har virkelig reageret hurtigt på de markante prisstigninger, vi har set på det seneste, siger hun i en pressemeddelelse.
Her gør hun også opmærksom på, at der ud over at spare penge også er en miljøgevinst ved at bruge mindre energi eller flytte det til andre tidspunkter af døgnet.
- Jo bedre vi kan blive til at flytte vores energiforbrug efter den grønne elproduktion og pladsen i ledninger, des bedre udnytter vi den grønne energi, vi har til rådighed, siger hun.
Hvis elregningen skal have glæde af, at man eksempelvis sætter vaskemaskinen til at arbejde om natten, hvor strømmen er billig, kræver det at man har en såkaldt dynamisk elpriskontrakt med sit elselskab. Det havde 43 procent af de danske husstande i 2020.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie