To maskerede mænd trængte ind i villa i Søften ved Hinnerup.
En kvinde på 71 år blev tapet fast til sin stol og truet med pistol, da to maskerede mænd onsdag formiddag trængte ind hos hende i en villa i Søften nær Hinnerup. Lokalpolitiet i Randers beder befolkningen om oplysninger, så røverne kan blive pågrebet.
Mændene brød hoveddøren op, og mens offeret var sat ud af spillet, gennemrodede de villaen. De ville vide, hvor kontanterne lå, men det var i første omgang uklart, om de fik noget med sig, inden de stak af.
Begge talte dansk og var iført mørke elefanthuer. Den ene er cirka 30 år, cirka 170 centimeter høj og slank. Han var iført en hættetrøje i lyseblå og mørkeblå striber og cowboybukser med huller på knæene. Den anden har nogenlunde samme alder og højde, men er kraftig af bygning. Han havde mørke bukser og en mørk sweatshirt med gult mærke på enten skulder eller bryst.
Hvordan mændene forlod villaen på Søndermarken er ikke klarlagt, oplyser vicepolitikommissær Jesper Drejer.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie