Allerede fra næste år kan langt de fleste forældre droppe madpakken til deres børn i børnehaven eller vuggestuen.
Selv om kommunerne først er forpligtet til at tilbyde madordninger i institutionerne fra 2011, så vil 74 af landets 98 kommuner allerede fra næste år være klar med en madordning. Det viser en opgørelse, som Indenrigsministeriet har lavet.
- Jeg er glad for, at langt hovedparten af kommunerne allerede nu er i gang med at indføre frokostordningen. Jeg har besøgt mange af de steder, hvor det allerede findes, og mødt glade børn og tilfredse forældre, og derfor glæder det mig, at langt flere familier får gavn af frokostordningen nu, siger Karen Ellemann i en pressemeddelelse.
Det er dog langt fra alle forældre, der er glade for madordningen. Flere steder i landet har forældre lavet underskriftsindsamlinger for at blive fri for madordningen, som de frygter bliver for ringe og for dyr i forhold til den mad, de selv kunne give børnene med i madkassen. Flere kommuner har også søgt om at blive fritaget for madordningen, men det har ministeren indtil videre afvist.
Ifølge ministeriets opgørelse tilbyder 22 kommuner frokost til alle børn fra nytår, mens 52 kommuner tilbyder frokost til en del af børnene i løbet af 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie