Ældresagen ønsker bedre information om fejlpakket medicin
Ældresagen kan ikke forstå, at der ikke er blevet gjort mere fra Lægemiddelstyrelsens side i sagen om fejlpakning af Pamol. Foto: Polfoto/Buur Gunvald Sebastian
Polfoto/Buur Gunvald Sebastian
Ældresagen undrer sig over, at Lægemiddelstyrelsen ikke har vejledt kommunerne bedre om fejlpakning af piller.
Lægemiddelstyrelsen skulle have givet kommunerne en mere grundig vejledning i, hvordan de skulle håndtere sagen om fejlpakning af det smertestillende lægemiddel Pamol.
Det mener Michael Teit Nielsen, der er underdirektør hos Ældresagen.
Torsdag oplyste medicinalproducenten Takeda Pharma, at pakker med Pamol også indeholdt Ibumetin på 600 milligram, som er et andet smertestillende lægemiddel.
Derfor udsendte Lægemiddelstyrelsen en pressemeddelelse. Den henvendte sig til læger, apoteker og patienter.
Men Michael Teit Nielsen undrer sig over, at Lægemiddelstyrelsen ikke har gjort mere i forhold til at informere kommunerne om, hvordan de skal forholde sig.
- Når en stor kommune som Esbjerg Kommune føler sig nødsaget til selv at rykke ud med næsten blå blink til de små hjem, så kunne Lægemiddelstyrelsen godt have givet en mere grundig vejledning, siger han.
Michael Teit Nielsen henviser til, at Esbjerg Kommune valgte at tage ud til næsten 2000 borgere, der får Pamol.
Han ønsker, at Lægemiddelstyrelsen bliver mere klar i mælet om, hvad den har tænkt sig at gøre fremover i lignende situationer.
Sektionsleder hos Lægemiddelstyrelsen Frank Bøgh Madsen siger, at de konkrete sager vurderes ud fra, hvor slemt det står til.
- Umiddelbart har vi fulgt de procedurer, som vi synes var relevante i forhold til den risiko, der er i denne sag.
- Men når vi hører fra Esbjerg Kommune, at de ikke synes, at de har været informeret korrekt, så er det selvfølgelig noget, vi skal kigge på, siger han.
Derfor vil Lægemiddelstyrelsen overveje at tilpasse sin procedure, når det kommer til at informere kommunerne om forveksling af medicin.
- I den forbindelse har vi tænkt os at tage kontakt til Kommunernes Landsforening, siger Frank Bøgh Madsen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie