Med støtte fra 450 afghanske soldater får den danske styrke i Afghanistan nu langt bedre muligheder for at slå til mod Taliban. Det siger chefen for den danske bataljon, Flemming Mathiasen.
Allerede onsdag ankommer de første afghanske soldater til den danske hovedlejr Camp Bastion, og danskerne er i fuld gang med forberedelserne.
- De afghanske soldater bliver en stor gevinst. Det giver mulighed for at få så mange styrker, at vi kan blive i de områder, vi indtager. De afghanske sikkerhedsstyrker kan tage ansvaret for sikkerheden i området, så de lokale myndigheder kan arbejde. Og så kan vi trænge videre frem, siger Flemming Mathiasen, der også lægger vægt på, at der hen over sommeren vil komme mere afghansk politi til det danske ansvarsområde.
I første omgang skal de afghanske soldater indkvarteres i den særlige lejr for afghanske soldater, Camp Shorabak, hvor de skal gennemgå et kursus på omkring tre uger i brug af våben, førstehjælp og afsøgning efter vejsidebomber.
Herefter skal de fordeles ud på de fremskudte baser ved den grønne zone, hvor de danske soldater dagligt kører på patrulje.
- Vi starter med lettere opgaver som vagttjeneste, men målet er, at de på sigt selv kan tage ansvaret for sikkerheden, siger Flemming Mathiasen.
Han ønsker dog ikke at give et bud på, hvor lang tid, det vil tage.
- Lige nu fokuserer jeg fuldstændigt på at få dem ind i området og få samarbejdet til at fungere fra dag et. Vurderinger af tidsplan må vente til vi har fået set dem an, siger Flemming Mathiasen.
Han forventer, at de danske soldater får øget sikkerheden, fordi de lokale vil give flere advarsler om vejsidebomber, når de afghanske soldater er med ude.
Samtidig må afghanerne i modsætning til danskerne lave husundersøgelser, inden der er udbrudt kamphandlinger. Det giver mulighed for at stoppe oprørerne, inden de åbner ild, siger Flemming Mathiasen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie