Kan man kombinere affaldsbehandling og skisport?
Ja, lyder svaret fra den internationalt anerkendte tegnestue BIG-Bjarke Ingels Group, der netop har vundet en arkitektkonkurrence om Amagerforbrændings nye affaldsbehandlingscenter.
Det gigantiske byggeprojekt til 3,5 milliarder kroner bliver ifølge tegnestuen Københavns nye vartegn.
- Det er et fantastisk forslag, og fordi vi bygger stort, er det oplagt at udnytte højden. Man kommer til at kunne løbe på bygningen, cykle på den og stå på ski på den, siger direktør i Amagerforbrænding Ulla Röttger.
Blandt 36 danske og internationale arkitektfirmaer vandt BIG-Bjarke Ingels Group konkurrencen. Og det er ikke nogen tilfældighed, at det vindende forslag indeholder en skibakke.
- Et fra-affald-til-kraftvarmeværk med en skibakke på taget er et klokkerent eksempel på en by og en bygning, som er både økologisk, økonomisk og socialt bæredygtig, siger Bjarke Ingels, stifter og partner i BIG-Bjarke Ingels Group.
Ulla Röttger forventer, at den nye bygning vil vække international opsigt.
- Med det her unikke byggeri kan vi brande vores viden og teknologi i Danmark og fortælle hele verden, alt det vi kan på miljø og energi-området, siger hun.
Første spadestik bliver taget i foråret 2012, og anlægget forventes at stå færdigt i foråret 2016. Det nye anlæg bliver 20 procent mere energieffektivt end det gamle. Det betyder en årlig CO2-reduktion på 50-60.000 ton.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie