Vichy og La Roche Posay, der er to af de danske apotekers største varemærker inden for plejeprodukter, er således på Forbrugerrådets liste over de internationale producenter, som stadig anvender de tvivlsomme stoffer.
- De her stoffer, der kan være hormonforstyrrende, kan man desværre finde på apotekerne, og det skal stoppes.
- Apotekerne importerer jo de her stoffer, og de kan sådan set godt lade være med at føre dem og på den måde lægge pres på dem, der producerer, siger Claus Jørgensen, der er miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet til avisen.
Danmarks Apotekerforening skriver i en mail til 24timer, at det er en kompliceret proces at lave om på indholdet i en creme, og at det derfor ikke er noget, producenterne gør fra den ene dag til den anden.
- Man skal være sikker på, at et stof, som er under mistanke for for eksempel at være hormonforstyrrende, ikke skiftes ud med et andet, som så giver nye problemer.
- Der ligger derfor et stort udviklingsarbejde bag ændringen af et produkt, skriver farmaceut Helle Jacobsgaard fra Danmarks Apotekerforening, der samtidig tilføjer, at 'producenterne løbende arbejder på at udfase stofferne'.
24timer har ikke kunnet få svar på, hvorfor apotekerne vælger at lade det være op til producenterne at udfase de skadelige stoffer i stedet for selv at tage produkterne væk fra hylderne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie