Århus Kommune er blevet en af Østjyllands største mediearbejdspladser. I dag har kommunen nemlig hele 44 fuldtidsansatte med informationsarbejde til en samlet årlig lønudgift på 23 millioner kroner, skriver Århus Stiftstidende.
På blot et år er der kommet 35 procent flere informationsarbejdere i kommunen.
Tallene er kommet frem, efter at der i Århus Byråd har været en debat om reglerne for pressechefers arbejde i kommunen og risikoen for, at de fungerer som spindoktorer for de enkelte politikere.
Byrådsmedlem Henrik Vestergaard (V) mener, at udviklingen har skabt en større og større forskel mellem fuldtidspolitikerne og fritidspolitikerne.
Fritidspolitikerne må selv skrive deres taler og pressemeddelelser og har ikke en afdeling til at profilere sig, siger Henrik Vestergaard.
SF's næstformand i Århus, Thomas Medom, der er byrådskandidat, mener, at antallet af strategigiske rådgivere og pressefolk i kommunen har nået et omfang, så det er blevet en udfordring for kommunekassen.
Til den højest lønnede pressechef i Århus Kommune er den samlede årlige lønudgift inklusive pension 726.000 kroner.
Århus er landets næststørste kommune med lidt over 300.000 indbyggere.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie