Danske soldater begik ikke noget strafbart i de kamphandlinger fra Helmand i Afghanistan den 25. juni 2009, som dokumentarfilmen "Armadillo" viser.
Det konkluderer Forsvarets Auditørkorps, der dermed ikke efterforsker sagen yderligere.
"Der er ikke formodning for, at nogen person har begået noget strafbart forhold, hvorfor efterforskningen indstilles," skriver auditørkorpset.
Korpset indledte sin undersøgelse på grund af fremstillingen af kamphandlingen i filmen, og formålet var at undersøge, om de danske soldater kunne have overtrådt de gældende regler for magtanvendelse.
"Undersøgelsen har ikke givet grundlag for at lægge andet til grund, end at kampen i grøften den 25. juni 2009 foregik i overensstemmelse med gældende regler for magtanvendelse under væbnet konflikt" skriver Forsvarets Auditørkorps og tilføjer:
"Da der således ikke er grundlag for at antage, at en fortsat efterforskning vil resultere i, at nogen person vil kunne gøres ansvarlig for strafbare forhold, indstilles efterforskningen."
Den omtalte episode fra filmen handler om en dansk soldat, der under skuddueller med Taliban kaster en håndgranat over i grøft, hvor der befinder sig fem fjender.
Herefter løber danske soldater over til grøften for at "rense den" - altså skyde ned i den.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie