Billigere at være pendler
Periodekortet bliver næsten 12 procent billigere til næste år.
Fra januar næste år bliver det markant billigere at benytte periodekort i busser og lokalbanetog på Sydsjælland samt Lolland og Falster. Prisen på kortet falder over hele linjen med 11,7 procent. For et periodekort til 2 zoner betyder det eksempelvis et prisfald fra 716 kroner til 660 kroner om måneden.
- Vi har først og fremmest bestræbt os på at tilgodese de faste pendlere, og et prisfald på næsten 12 procent er en klar invitation til at benytte den kollektive trafik, fortæller administrerende direktør i Trafikselskabet Movia, Dorthe Nøhr Pedersen.
Også ejerne af de såkaldte boomerangkort undgår prisstigninger. Her vil prisen imidlertid være uændret. I gennemsnit stiger taksterne næste år med ca. 3 procent. Mest bliver der lagt på kontantbilletten med 7,14 procent.
At det er kontantbilletterne, der må bære de største stigninger, finder Dorthe Nøhr Pedersen ganske naturligt.
- Det er helt i tråd med, at vi ønsker at knytte de rejsende tættere til os. Samtidig vil vi heller ikke ulejlige chaufførerne med prisstigninger på under én krone. Derfor er vi altså endt, der hvor vi er, siger hun.
De nye priser træder i kraft den 19. januar 2010.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie