Billister kører dødskørsel bag ambulancer i udrykning
For nogle bilister er en ambulanceudrykning en kærkommen mulighed for at springe myldretidstrafikken over, mens andre holder pænt i kø.
Flere Falck-reddere landet over melder om, at bilister i høj fart lægger sig lige bag efter et udrykningskøretøj og endda følger med over ved rødt lys, skriver metroXpress.
- Nogle gange er det pårørende, der mister jordforbindelsen og følger efter ambulancen, fortæller Kenneth Jensen, der er redder og fælles-sikkerhedsrepræsentant for Falck i Region Øst, der blandt andet omfatter hele hovedstadsområdet.
- Men der er også flere andre bilister, der følger efter ambulancer under udrykning, tilføjer han.
Tendensen er den samme i Vestsjælland:
- Om det er for at komme hurtigt frem, eller fordi folk er nysgerrige, ved jeg ikke. Men flere biler lægger sig helt op bag ambulancer under udrykning. Det har jeg selv oplevet flere gange, siger redder hos Falck i Slagelse Morten Andersen til metroXpress.
Han er fællestillidsmand for Falck-redderne på Vestsjælland.
- I de 20 år, jeg har kørt ambulance, har adfærden aldrig været værre end nu. Det er dødsensfarligt og egoistisk. Desværre tror jeg, at det er svært at gøre noget ved problemet. Der er en tendens i samfundet til, at man bare skal hurtigt frem, lyder det.
Morten Andersen fortæller, at bilisterne kun sjældent bliver meldt til politiet. Det sker kun, hvis bilisterne har været decideret til chikane for ambulancen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie