Boosterstik ventes at beskytte mod ny corona-variant
Torsdag klassificerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) varianten som værende en "variant under overvågning". (Arkivfoto).
Marijan Murat/Ritzau Scanpix
Lægemiddelstyrelsen forventer, at efterårets boosterstik beskytter mod omikron-undervarianten B.2.86.
Lægemiddelstyrelsen har set nærmere på omikron-undervarianten B.2.86.
Med forbehold for, at der indtil videre kun er fundet få tilfælde, vurderer Lægemiddelstyrelsen, at varianten er beslægtet med den variant, der hedder XBB.1.5.
Den vaccine, som er ved at blive evalueret i ekspertgruppen CHMP, som er det Europæiske Lægemiddelagenturs komite for godkendelse af medicin til mennesker, er baseret på XBB.1.5-varianten.
- Derfor forventer vi, at efterårets boostervacciner vil have en god effekt - også imod den nye variant, siger Hanne Lomholt Larsen, enhedschef ved Lægemiddelstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen regner også med, at der fortsat vil være god effekt af de antivirale lægemidler, man bruger til at behandle folk, der bliver meget syge af corona.
- Vi forventer, at medicinen vil være lige så effektiv hos personer, der er blevet syge efter smitte med den nye variant, som hvis man er blevet syg af corona fra en anden virusvariant, siger Hanne Lomholt Larsen.
Sundhedsstyrelsen forventer, at smitten med covid-19 vil stige igen til efteråret og vinteren, ligesom vi har set de sidste år.
Styrelsen anbefaler, at personer på 65 år og derover samt yngre personer i risiko for et alvorligt forløb med covid-19 bliver vaccineret i efteråret, så de er beskyttet mod alvorlig sygdom.
Det bliver igen muligt at blive vaccineret mod covid-19 fra 1. oktober. Det skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.
Statens Serum Institut opdagede omikron-undervarianten B.2.86. i Danmark i sidste uge. Der var da fundet tre tilfælde. Derudover har der også været enkeltstående tilfælde i Israel, USA og Storbritannien.
Torsdag klassificerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) varianten som værende en "variant under overvågning".
Ifølge WHO blev det første tilfælde af den nye variant registreret 24. juli.
SSI skriver desuden, at der er stor international opmærksomhed på fundene af den nye undervariant.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie