Borgere i små kommuner er mest tilfredse med velfærden

Et af formålene med at gennemføre den kommunalreform, der trådte i kraft for 10 år siden, var at samle opgaverne i større enheder, der i kraft af deres størrelse havde flere kræfter til at løfte dem.

Men en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 sætter spørgsmålstegn ved, om øvelsen rent faktisk også lykkedes.

Undersøgelsen viser nemlig, at borgere i kommuner med højst 25.000 indbyggere er markant mere tilfredse med de kommunale velfærdsydelser end tilsvarende borgere i storkommuner med over 75.000 indbyggere.

Det overrasker ikke Bjarne Hastrup, der er direktør for Ældre Sagen:

- Det betyder meget, at der er et ældrecenter eller aktivitetscenter lige om hjørnet.

- Når man ser på, hvad der gør folk glade og tilfredse, er det jo, at der bliver lyttet til dem og deres behov. Og det er der bedre mulighed for, når du er tættere på, siger han til Ugebrevet A4.

Og spørger man Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er han heller ikke overrasket over resultatet.

Han mener, at man gik for vidt i forsøget på at opnå stordriftsfordele dengang.

- Konklusionen er, at vi fik for store kommuner. Kommunerne gik amok i kampen om at blive større end naboerne.

- Det betød, at vi er havnet på størrelser, der er langt større, end hvad der er fornuftigt ud fra økonomiske, faglige og demokratiske perspektiver, siger han.

Roger Buch konstaterer i den forbindelse, at det mest tilfredse borgere netop skal findes i nogle af de kommuner, der ikke blev lagt sammen med andre.

I forbindelse med reformen blev 271 kommuner til 98, og den gennemsnitlige kommunestørrelse lyder nu på 55.000 mod tidligere 19.000.

Undersøgelsen fra Analyse Danmark viser, at gennemsnitligt 41,5 procent af borgerne i små kommuner mener, at de får god eller meget god service på en række kerneområder som folkeskolen, ældrepleje og daginstitutioner.

I de større kommuner er den tilsvarende andel af de positive svar kun 25 procent.