Ni ud af 10 medlemmer af kommunalbestyrelser og byråd er så utilfredse med central styring fra Folketinget, at de siger stop. Det skriver Politiken lørdag.
Staten skærer for mange skiver af det lokale demokrati, siger byrødderne, her et par uger før kommunalvalget.
I Politikens rundspørge blandt alle landets 2516 byrådspolitikere siger ni ud af 10, at landspolitikerne skaber alt for høje forventninger ved at love borgerne stadig højere service. Og så blander politikerne sig for meget.
Lokalpolitikerne er for eksempel vrede over, at de kommunale jobcentre skal bruge arbejdstid på at piske ledige til at klikke på deres jobprofil på nettet hver uge.
De synes også, at det er hul i hovedet - og hul i kommunekassen - at folketingspolitikerne lover gratis høreapparater eller vil bestemme taksterne på mad til ældre.
Kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær siger, at "fronterne er trukket hårdere op mellem stat og kommuner, end vi har set før. Det er ved at udvikle sig til en lille krig", siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie