To danske virksomheder i henholdsvis Grindsted og Kolind har fået leveret spanske agurker, der er inficeret med den E.-colibakterietype, som i øjeblikket hærger i Nordtyskland, og som også har smittet flere forbrugere fra Danmark.
Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Oplysningerne stammer fra de tyske fødevaremyndigheder, som har givet dem videre via det fælleseuropæiske fødevarevarslingssystem.
Fødevarestyrelsen har på baggrund af oplysningerne fra Tyskland kontaktet de to virksomheder og pålagt dem at trække partierne tilbage fra handlen.
Fødevarestyrelsen fastholder stadig sine råd til forbrugerne om ikke at spise rå agurk fra Spanien og rå agurk, tomat og salat fra Nordtyskland, da kilden ikke med sikkerhed er fastslået.
Hos supermarkedsgiganterne Coop og Dansk Supermarked besluttede man allerede i går at fjerne spanske agurker fra hylderne.
I løbet af de seneste dage er mindst syv danskere blevet smittet med den farlige tarmbakterie. Alt tyder dog på, at de syv smittede danskere har fået den farlige bakterie under ophold i Tyskland.
Patienterne har blodig diarré og kaster op.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie