Vietnamesiske unge får chancen for en uddannelse, der ligner den, danske elever modtager på handelsskolen Niels Brock.
Skolen i København vil lære universitetslærere i Vietnam, hvordan de med gruppearbejde og andre former for moderne undervisning kan give eleverne en mere tidssvarende undervisning.
Niels Brocks direktør, Anya Eskildsen, er i denne uge i Vietnam i forbindelse med dronning Margrethe og prins Henriks statsbesøg, og hun kan rejse hjem med en aftale underskrevet af den vietnamesiske premierminister, Nguyen Tan Dung.
På forhånd har undervisningsminister Bertel Haarder (V) tilkendegivet, at han støtter det kommercielle samarbejde.
Hun siger, at det især bliver en udfordring for vietnameserne at vænne sig til, at lærerne skal spille en anden rolle.
- I Danmark er læreren jo ikke Gud, men en coach. Man behøver ikke skamme sig og blive rød i hovedet, hvis man svarer forkert, siger Anya Eskildsen.
Til gengæld har asiatiske unge ifølge hende den fordel, at de ofte er mere disciplinerede end danske studerende.
Det viser erfaringer med 1200 studerende i Kina, som uddanner sig inden for fag som logistik, marketing, og finansiering.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie