DANSK KAMPFLY HAR VÆRET PÅ VINGERNE OVER ØSTERSØEN
Danske F-16-kampfly har været på vingerne for at identificere fly, der havde kurs mod dansk luftrum. (Arkivfoto).
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kampfly og krigsskibe er i disse dage på arbejde i Østersøen. Rystelser registeret i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Der har i løbet af ugen været aktivitet på og over Østersøen. Forsvarskommandoen oplyser til DR, at danske F-16-kampfly onsdag var på vingerne for at identificere nogle fly, der havde kurs mod dansk luftrum.
- Forsvaret kan bekræfte, at afvisningsberedskabet var i luften onsdag med henblik på at identificere fly over Østersøen, oplyser Forsvarskommandoen til DR.
- Flyene vendte om, inden de nåede dansk luftrum. Derudover har Forsvaret ingen kommentar til igangværende operationer i Østersøen.
Forsvaret vil ifølge DR ikke oplyse, om det var russiske fly, som skulle identificeres onsdag.
Det er ikke kun i luften, at der er aktivitet i disse dage. DR henviser til, at man på offentlige sporinger af skibstrafikken de seneste dage har set krigsskibe fra andre lande, der patruljerer i Østersøen.
Man kan også finde Forsvarets to fregatter "Esbern Snare" og "Absalon" i farvandet ud for Bornholm.
Også i farevandet ud for Læsø og Frederikshavn har der været militær aktivitet. Torsdag var det arktiske inspektionsskib "Thetis" på mission. Ifølge DR skulle skibet holde øje med russiske fartøjer, der befandt sig i området.
Tilsyneladende har blandt andet to russiske krigsskibe været til stede i området ved Nordjylland, men i internationalt farevand. Det skrev TV 2 Nord torsdag. Mediet har talt med en lokal fiskerskipper, som kommunikerede med skibene og dokumenterede deres tilstedeværelse. Hvad der præcist har foregået i området, er uvist.
Danske seismologer fra Geus, der laver geologiske undersøgelser i Danmark og Grønland, har målt fire meget små rystelser nord for Læsø. Det skriver Geus i en pressemeddelelse.
Rystelserne, der er målt til mellem 0,7 og 0,9 på Richterskalaen, er alle konstateret i internationalt farevand, men i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
To af rystelserne blev registreret tirsdag formiddag og med et halvt minuts mellemrum. To blev registreret onsdag nat, skriver Geus.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie