Trods års intenst arbejde for at få danske skolebørn til at læse bedre, er Danmark røget ned på en 18.-plads sammenlignet med 33 andre OECD-lande, når det gælder skolebørns læsefærdigheder. Det viser den seneste PISA-undersøgelse, der netop er offentliggjort.
Ved den seneste undersøgelse i 2006 lå Danmark på en 15. plads ud af 30 lande.
- Det er nedslående. Vi havde håbet på, indsatserne omkring læsning og stramning i evalueringskulturen i det hele taget havde ført til, at vi havde fået en fremgang i læsning, siger formand for det danske PISA-konsortium, professor Niels Egelund, der også kalder det skuffende, at danske elever er gået tilbage i matematik.
Undersøgelsen viser, at elever uden reelle læsekompetencer ligger næsten uændret omkring 15 procent, mens omfanget af særligt gode læsere ligger omkring 5 procent, lidt under gennemsnittet for de øvrige OECD-lande.
Danmark ligger lavest blandt de nordiske lande og overgås også af lande som Korea, Canada, Belgien, Estland, Polen og Tyskland.
Især de asiatiske landet som Kina, Korea og Japan rangerer højt i undersøgelsen med fokus på læsning, matematik og naturfag.
Undersøgelsen tyder på at der er sammenhæng mellem skolestørrelsen og elevernes læsefærdigheder.
Således viser PISA-undersøgelsen, at eleverne på store skoler på 800 eller flere elever scorer i gennemsnit signifikant bedre i læsetesten end elever på skoler med 400-499 elever. Forskellen findes, selvom der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund.
Der er ingen forklaringer i PISA undersøgelsen på, hvorfor elever fra de største skoler læser bedre.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie