Sidste år blev det en gevaldig fuser, da rumnørderne Peter Madsen og Kristian von Bengtson ville skyde en hjemmebygget raket ud i rummet fra en flydende platform i Østersøen øst for Bornholm.
Raketten, der er døbt Heat-1X Tycho Brahe, kom aldrig i luften på grund af tekniske problemer, men torsdag gør de to amatører og de øvrige folk bag Copenhagen Suborbitals efter planen et nyt forsøg.
Ifølge deres launch schedule er der 50 procent chance for affyring denne dag, som meget symbolsk er Kristi himmelfartsdag.
De to raketentusiaster har sat et vindue på fem dage, som begynder onsdag den 1. juni. Men mens planen mandag ifølge deres hjemmeside lød på et forsøg allerede onsdag, så er forsøget nu skubbet til torsdag.
Afhængig af vejret kan forsøget dog udskydes yderligere eller helt afblæses. Dog viser vejrudsigten, at der er særdeles godt vejr i vente sidst på ugen, hvilket kan give optimale muligheder fredag eller lørdag.
I løbet af onsdagen ankommer raketten og den flydende affyringsplatform Sputnik til Nexø, der fungerer som udskibningshavn og i perioden omdøbes til Space Port Nexoe.
Platformen har de sidste dage ligget i havn i Dragør og ventet på fornuftigt vejr, så den kan sejle til Bornholm uden problemer. Siden forsøget sidste år har raketten været opbevaret på Refshaleøen, hvor den har gennemgået forskellige forbedringer.
Målet for Peter Madsen og Kristian von Bengtson er at vise, at rumfart er noget, alle kan kaste sig over, blot lysten og entusiasmen er til stede.
Det skal gøres ved i første omgang at sende raketten ud i rummet, hvilket vil sige mere end 100 kilometer op i luften.
De videre perspektiver går på, at der om 10 år skal sendes en bemandet raket af sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie