Danskerne har snydt og fusket for mindst et tocifret millionbeløb i forbindelse med tilskud fra renoveringspuljen. Det viser en opgørelse i Ugebrevet A4.
Her indrømmer hver syvende at have været ganske kreativ, når de søgte tilskud. Milliarderne i puljen skulle egentlig primært gå til timeløn til håndværkere, men hver syvende indrømmer at have fået en regning, hvor udgifter til materiale blev angivet som timeløn.
Danskerne med et nyt køkken, tag eller en altan skal dog ikke frygte at få en ekstraregning af myndighederne. Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har opgaven med at tjekke, om puljen er blevet misbrugt.
Styrelsens vicedirektør, Henning Steensig, forklarer, at planen er at gå nogle virksomheder efter i sømmene.
- Økonomi- og erhvervsministeren har sagt, at der er grænser for, hvor omfattende en kontrol, man vil gennemføre med de her relativt små penge til den enkelte tilskudsmodtager. Og det har vi tilrettelagt vores kontrol efter, siger Henning Steensig.
Han understreger, at den enkelte borger ikke er så interessant.
- Det er virksomhederne, vi går efter, siger vicedirektøren.
Undersøgelsen er lavet af Analyse Danmark og gælder 525, der har sagt, at de har fået penge fra puljen.
Socialdemokraternes boligordfører, Thomas Jensen, vil nu kalde økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i samråd om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie