Selvom man er dødeligt syg og har besluttet sig for at dø i eget hjem, går det i mange tilfælde ikke sådan.
Det viser en ph.d.-afhandling, som netop er blevet forsvaret ved Aarhus Universitet, skriver Kristeligt Dagblad.
Her har læge Trine Brogaard fulgt en gruppe døende kræftpatienter, hvor 70 procent af dem, der havde taget stilling til livets afslutning, gerne ville dø hjemme. Men under halvdelen fik ønsket opfyldt.
En af årsagerne er en uklar ansvarsfordeling mellem hospital, praktiserende læge og hjemmeplejen:
- Man får ikke aftalt ordentligt, hvem der har ansvaret for patienten. I sidste ende føler patienterne sig fortabte og forvirrede og ved ikke, hvor de skal henvende sig med hvilke problemer, og så ender det med en hospitalsindlæggelse, siger Trine Brogaard.
Undersøgelsen er den første herhjemme af dødeligt syges ønsker om livets afslutning.
- Når så mange ønsker at dø derhjemme, mener jeg, vi skal styrke den palliative indsats i hjemmet. Ansvaret skal placeres mere tydeligt, og hjemmeplejen og den praktiserede læge skal involveres tidligere, siger Tine Brogaard til Kristeligt Dagblad.
Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astmann (S) mener heller ikke døende bør være på hospitalet, hvis de har andre ønsker:
- Når jeg hører de her tal, er der da noget, der siger mig, at tilbuddene til døende i eget hjem ikke er gode nok. Hvis det er i hjemmet, man ønsker at tilbringe sin sidste tid, skal vi sørge for at stille op med det nødvendige, siger hun til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie