Et bælte fra Bornholm hen over Lolland- Falster til Sydfyn var torsdag morgen fortsat plaget af voldsomme snemængder og blæst.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi frarådede al udkørsel på Lolland og Falster, mens unødig udkørsel frarådes på Møn og Sydsjælland op til Køge og Slagelse. Og det er ikke uden grund.
- I nat havde vi en patruljevogn, to Falckbiler og en sneplov, der kørte fast ved Slots Bjergby ved Slagelse, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
På Bornholm er der faldet mere sne i løbet af natten, og det blæser stadig torsdag morgen.
- Vejene fyger til ligeså hurtigt, som de bliver ryddet, fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi.
Mens de større veje på øen er farbare, fraråder han al unødig udkørsel på de mindre veje.
- Det er værst på de veje, der går nord-syd, mens de veje der går øst-vest generelt er mere farbare, fortæller han.
Også på Sydfyn og øerne i Det Sydfynske Øhav har fået masser af sne i nattens løb, men ifølge vagtchefen ved Fyns Politi skulle alle de større veje være ryddet.
På motorvejen mellem Fredericia og Taulov kæmpede redningsmandskab hele natten med at fjerne en lastbil, som var væltet på tværs af motorvejen og spærrede den i vestgående retning.
Lastbilen var fyldt med stål og lod sig ikke rokke. Man arbejdede torsdag morgen fortsat på at få den tømt og fjernet.
Det bliver næppe bedre i løbet af dagen i de berørte områder. Meteorologerne har lovet masser af sne og kraftig blæst torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie