Det tegner til at blive et godt storkeår
Søndag blev der talt 4500 storke, som passerede over Bosporus Strædet, oplyser Storkene.dk
Storkene er på vej fra Afrika mod nord i stor antal. Og de seneste dage er flere storke set i både Sønderjylland og Vestjylland. Det tegner dermed til at blive et godt storkeår, skriver TV Syd.
Alene søndag blev der talt 4500 storke over Bosporus Strædet, lyder den meldingen fra Storkene.dk
Og sådan er det hver dag nu på de gode trækdage. Modsat sidste år ser der ud til at være gode forhold på trækruten, og derfor kommer storkene hurtigt og godt frem.
Det mærkes også så småt i Danmark, hvor der de seneste dage er set flere storke i både Sønderjylland og Vestjylland.
Ud over storken, der er set ved Ravsted og nu er fløjet videre, er der mandag observeret en stork med tysk ringmærke ved Tarm. Og der var to storke ved Ribe lørdag aften.
Der er allerede mange storkepar, der har indtaget reder lige syd for den dansk-tyske grænse.
- Når de mange storke syd fra når frem og ser rederne i Slesvig-Holsten allerede er optaget, så flyver de videre mod nord - og det vil give os gode muligheder for at få flere ynglende storkepar i år, siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk til TV SYD.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie