DF: Alle kan leve op til karakterkrav - hvis de vil det

Det er sort snak at påstå, at en HF-uddannelse kan løfte udsatte unge, hvis der ikke samtidig bliver stillet krav til de unges karakterer fra folkeskolen.

Uden krav bliver unge nemlig ikke dygtigere, siger Marie Krarup, som er gymnasieordfører for Dansk Folkeparti.

Politiken erfarer, at regeringen på linje med STX, HHX og HTX med det kommende gymnasieudspil foreslår at indføre et karakterkrav på 4 i dansk og matematik for at blive optaget på HF, dog med mulighed for at komme ind via en samtale.

- Vi har tabt mange unge mennesker på gulvet ved at være for slappe, siger Marie Krarup.

- Med adgangskrav vil folkeskolen stramme op, og lærerne vil stille større krav til eleverne og til sig selv. Man skal ikke sige, at nogle unge ikke har en chance, for det har alle. Det handler om, at man ikke lyst eller ikke har interessen, siger hun.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil 23 procent af de unge, der får en HF-eksamen, falde for et karakterkrav på 4, mens tallet på det almene gymnasium er 4,4 procent, skriver Politiken.

Men med indførslen af en karakterkrav vil unge stramme sig an, siger DF-ordføreren.

- Hvis man har en blødsøden socialarbejderholdning, hvor man for guds skyld ikke vil stille krav, så taber man ungt menneske efter ungt menneske. Det er så sølle, siger Marie Krarup.

Fra SF lyder det, at partiet vil nedlægge veto, hvis det med regeringens kommende gymnasieudspil vil kræve en karakter på 4 i dansk og matematik fra folkeskolen for at komme ind på uddannelsen HF.

Heller ikke Socialdemokraterne er begejstrede:

Undervisningsordfører Annette Lind siger, at HF fortsat skal være en mulighed for at få en studentereksamen i en "lidt sen alder".

- Nu afventer vi først og fremmest regeringens udspil, men det er klart, at det ikke er noget, der er groet i vores baghave, siger Annette Lind.

Det forventes, at regeringen vil fremlægge sit gymnasieudspil inden længe. Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling lyder det, at man hverken kan be- eller afkræfte Politikens historie.