Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil stille spørgsmål til indenrigsminister Karen Ellemann (V) om, hvorvidt det er i orden, at Århus Kommune bruger 23 millioner kroner om året på løn til informationsansatte. Det oplyser Hans Kristian Skibby (DF), der er formand for Folketingets Kommunaludvalg i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer efter, at Århus Stiftstidende har afsløret, at Århus Kommune har 44 informationsmedarbejdere, og at kommunens lønudgifter til denne gruppe af ansatte er steget med 35 procent på et år.
I den liberale tænketank CEPOS står man også uforstående over for de mange informationsfolk.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS mener, at kommunens store forbrug er et symptom på, at Danmark har den største offentlige sektor nogensinde målt på antal ansatte.
- Det store forbrug indikerer, at den kommunale klagesang om nedskæringer i virkeligheden bunder i dårlig ledelse og prioritering, siger Mads Lundsby Hansen.
Ifølge CEPOS kunne Århus Kommune ved en halvering af kommunikationsbudgettet ansætte cirka 25 ekstra hjemmehjælpere.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie