Eksperter i dyrevelfærd kritiserer opdræt af fasaner til jagt.

Når fasanjagten slutter 31. januar, kan jægerne se tilbage på en sæson, hvor de har haft ekstra mange fugle at skyde efter.

I 2022 blev der udsat 966.814 fasaner i naturen, hvilket er det højeste antal, siden registreringen af fugle til jagt begyndte i 2018, viser tal fra Miljøstyrelsen.

Det er tredje år i træk, at antallet stiger, og det får eksperter i dyrevelfærd og Danmarks Naturfredningsforening til at advare mod udviklingen.

- Etisk er det uacceptabelt, at fugle opdrættes med det ene formål at drive jagt på dem. Jagt skal drives på naturens overskud, siger Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Fasaner til jagt avles ofte på artsfæller fanget i det fri. De nye fasaner vokser op i volierer, indtil de sættes ud for at være klar, når jagtsæsonen begynder i efteråret.

I Det Dyreetiske Råd, der rådgiver regeringen om udviklingen inden for dyrevelfærd, er formand Bengt Holst ligeledes kritisk.

Det er forkert at skabe et kunstigt overskud af fasaner for at skyde dem, siger han.

- Aflivning af dyr skal ifølge dyrevelfærdsloven ske hurtigt og med mindst mulig lidelse for dyret. Var det for at få kød på bordet, ville man slagte fasanerne, når de kom ud af volieren.

- Men i stedet sættes de ud i naturen, hvor de efter en tid bliver skudt. På den måde forlænges processen unødigt, siger Bengt Holst.

Omkring halvdelen af de fasaner, der udsættes om året, skydes. De øvrige risikerer at dø af sult eller blive spist af andre dyr, fordi de er født i fangenskab og har svært ved at klare sig.

- De kommer ud i et område, hvor de skal konkurrere med andre dyr, der kender farerne og fødestederne. Det er de udsatte fasaner ikke gearet til, siger Bengt Holst.

Måske bliver endnu flere end knap en million fasaner udsat, da det er uvist, om opdrætterne indberetter korrekt til Miljøstyrelsen.

I 2021 viste en undersøgelse af indberetninger for gråænder foretaget af Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, at det reelle antal var fem gange højere.

Derfor har styrelsen bedt instituttet undersøge, hvordan det forholder sig med fasanerne.

- Der er muligvis et mørketal, men det er næppe så stort som med gråænder. Det ved vi mere om, når vi har været gennem en række forskellige datasæt, siger Niels Kanstrup, der er vildtbiolog på instituttet og leder af undersøgelsen.

Reglerne for udsætning af fasaner blev ændret i 2018, hvor kvoten blev sat op. Til gengæld blev det aftalt, at jægerne skulle sikre permanente naturforbedringer som blomstrende buske, læhegn og søer.

De skal beskytte insekter og andre arter mod at blive spist, når fasanerne sættes ud i det fri. Men tiltagene er utilstrækkelige, siger biolog i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson.

- Biotopplanerne var et forsøg på at gøre noget godt for naturen, når man gav tilladelse til flere fugle. Men det svarer til at sætte et lille plaster på et meget stort sår.

- Når man hælder så mange fasaner ud, så støvsuger de skovbunden for nærmest alt levende. Så det har store konsekvenser for naturen.

Han peger desuden på, at fasanerne tiltrækker rotter, både i voliererne, og når de sættes ud og i nogle tilfælde fodres med korn.

I Danmarks Jægerforbund vil formand Claus Lind på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, om der udsættes for mange fasaner. Han henviser til, at Vildtforvaltningsrådet, hvor jægerne har sæde, i øjeblikket drøfter udsætninger.

- Vi har aftalt, at vi holder drøftelserne for os selv, indtil vi er klar med en indstilling til ministeren.

- Men jægerne vil gerne bidrage endnu mere til naturen, end de gør i dag, siger han.

/ritzau/