En grå bededagsferie skydes i gang med solstrejf
Der er risiko for, at paraplyen skal frem under weekendens konfirmationer. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Bededagsferien indledes ganske pænt, inden gråvejr trækker ind over landet i weekenden.
Vejret byder formentlig både på solstrejf og på regnskyl i løbet af de næste dage, hvor mange holder bededagsferie.
Sådan lyder forudsigelsen fra Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Det bliver ikke det mest spændende vejr, lyder hans generelle vurdering.
Der bliver traditionelt ofte holdt konfirmationer i bededagsferien, og her er fredag formentlig bedste bud, hvis man satser på tørvejr.
- Fredag bliver der forholdsvis pænt med sol og op til en jævn vind. Der kan godt komme en enkelt byge eller to, men ellers skulle det holde tørt, lyder det fra meteorolog Klaus Larsen.
Temperaturen fredag når formentlig ikke højere op end 13 grader på grund af en jævn vind, der kommer fra vest.
Lørdag stiger temperaturen, og DMI forventer omkring 16-17 grader. Dagen kommer dog samtidig til at byde på en del regn.
- Hen mod fredag aften og natten til lørdag bliver det mere skyet, og så trækker der noget regnvejr ind over landet.
- Regnvejret kommer lørdag til at ligge en del over den nord- og nordvestlige del af landet. Men resten af landet slipper nok heller ikke fri. Det er kun Bornholm, der slipper for det, siger Klaus Larsen.
Generelt er det Bornholm, der løber med det pæneste vejr, siger han.
Søndag er der dog igen potentiale for nogle solstrejf landet over.
- Søndag klarer det lidt op med noget solskin.
- Men så kommer der flere skyer i løbet af dagen og også regn i den syd- og østlige del af landet, lyder det fra meteorolog Klaus Larsen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie