Enhedslisten vil lave skolereform med regeringen
Forhandlingerne om en folkeskolereform fortsætter efter pinse, men forhandlingerne er i øjeblikket endt i en hårdknude om aktivitetstimerne, som, regeringen ønsker, skal bestå af alt fra leg og motion til lektiehjælp og hjælp til alsidig udvikling.
Venstre vil kun støtte aktivitetstimerne, hvis de er en del af den planlagte undervisning, og De Konservative vil ikke være med til socialistiske eksperimenter med skolen i en tid, hvor der er brug for at styrke fagligheden.
Enhedslisten melder sig derfor nu på banen og tilbyder et samarbejde.
Men som de borgerlige partier ønsker Enhedslisten heller ikke tvungen heldagsskole og aktivitetstimerne.
Men Enhedslisten vil komme med et forslag, der vil imødekomme regeringens ønsker om mere bevægelse, mere fokus på det praktisk/musiske og en bredere forståelse af faglighed og dannelse.
- Regeringen skal vide, at den kan lave en folkeskolereform med os. Det ser jo ikke just ud til, at regeringen kommer igennem med den tvungne heldagsskole og aktivitetstimer, siger folkeskoleordfører Lars Dohn og fortsætter:
- Forslaget vil i bred forstand øge fagligheden, give mere indflydelse til lærere, elever og forældre, tage mere hånd om de elever, der har de dårligste forudsætninger og vil styrke overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.
Men finansieringen skal ikke komme fra hurtigløbende skolelærere.
Enhedslisten vil ikke acceptere den tvungne heldagsskole, aktivitetstimerne eller den finansiering, som regeringen har planlagt, nemlig at lærerne skal løbe hurtigere.
- Så det skal selvfølgelig ud af reformen, og så skal der sikres lokale arbejdstidsaftaler og indflydelse til lærerne samtidig med at der sikres tilstrækkelig med forberedelsestid.
Forhandlingerne om en ny folkeskolereform har stået på hele foråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie