Færgesejladsen er fortsat plaget af aflysninger
Stormen Bodil præger fredag aften stadig færgetrafikken i de danske farvande, og gør det svært for danskerne at bevæge sig mellem landsdelene, Tyskland og Sverige.
Mols-Linien, der aflyste sine afgange torsdag eftermiddag, sejler stadig ikke normalt. Men rederiet regner med, at alle færger sejler efter planen fra lørdag morgen.
Scandlines mærker også eftervirkningerne af stormen Bodil. Den tyske kommune Femern har bedt Scanlines om midlertidigt at udsætte sejladsen på Rødby-Puttgarden-ruten.
På den måde kan der undgås yderligere kødannelser på øen, efter at de tyske myndigheder har lukket Femernsundbroen efter en ulykke.
Rostock havn er fredag aften lukket efter stormskader, og derfor sejler færgerne først lørdag formiddag på ruten mellem Gedser og Rostock.
Også færgefarten til Sverige er indstillet på grund af ekstraordinær høj vandstand i Helsingborg havn.
Samsø er fredag stort set afskåret fra omverdenen.
Samsø-ruten Hou-Sælvig er ramt af den forhøjede vandstand, og alle afgange er aflyst fredag. Også afgangene Kalundborg-Kolby Kås-ruten er ramt af stormen.
Afgangen fra Kolby-Kås er aflyst, men det er muligt at sejle fra Kalundborg til Kolby Kås klokken 18:50 og komme hjem til weekenden.
Stormen ramte Bornholm som rosinen i pølseende og her har færgerne været præget af uregelmæssigheder, men der sejles atter fredag aften, lyder meldingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie