Færøerne dropper Jerusalem - åbner repræsentation i Tel Aviv
Det færøske koalitionsparti Centerpartiet ønsker fortsat, at der opføres en repræsentation i Jerusalem.
Færøerne åbner en ambassadelignende repræsentation den israelske storby Tel Aviv, hvor næsten alle lande har valgt at lægge deres ambassader.
Dermed dropper Færøerne ønsket om at åbne en repræsentation i Jerusalem, som blandt andet USA har gjort.
USA anerkendte i 2018 Jerusalem som Israels hovedstad og valgte at flytte sin ambassade dertil. Det vakte opsigt, da Færøerne efterfølgende luftede tanker om at følge i amerikanernes fodspor.
Men det kommer ikke til at ske - i hvert fald ikke lige nu. Det oplyser den færøske udenrigsansvarlige, Jenis av Rana fra Centerpartiet, skriver Det Færøske Nyhedsbureau ifølge det grønlandske medie sermitsiaq.ag.
Beslutningen er offentliggjort, efter at Jenis af Rana onsdag holdt møde med både Israels ambassadør i Danmark, Benny Dagan, og USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, der var på besøg i København.
- Både på Færøerne og i Danmark er der politisk modstand mod at lægge repræsentationen i Jerusalem, og jeg vil ikke miste muligheden for at oprette en repræsentation med at fastholde ønsket om Jerusalem, siger Jenis av Rana til nyhedsportalen in.fo.
- Derfor bliver det i Tel Aviv. Så kan det være, at vi senere kan flytte den til Jerusalem, tilføjer han.
Centerpartiet, som kan sammenlignes med Kristendemokraterne i Danmark, har haft et ønske om, at Færøernes repræsentation skulle lægges i Jerusalem.
I koalitionsaftalen, hvor også Sambandspartiet og Folkeflokken er med, er de tre partier blevet enige om, at en repræsentation skal ligge i Israel. Men det er ikke nærmere specificeret præcis hvorhenne.
Israel insisterer på, at hele Jerusalem er landets "evige, udelelige hovedstad". Omvendt kræver palæstinenserne Østjerusalem som hovedstad i deres stat.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie