FAKTA: Dronningens nytårstale før og nu
Den kongelige nytårstale blev første gang sendt under besættelsen. Talen varer mellem 11 og 13 minutter.
31. december klokken 18 holder dronningen sin nytårstale. Talen transmitteres direkte på tv og i radioen.
Læs her mere om traditionen:
* Den kongelige nytårstale blev første gang sendt i radioen under tyskernes besættelse i 1941 under kong Christian X.
* Kong Frederik IX fortsatte med radiomediet, indtil han i 1959 som 60-årig blev den første danske monark, der holdt en nytårstale, som blev transmitteret på tv.
* Dronningen er fortsat med at holde tv-transmitterede taler. De varer fra 11 til 13 minutter. Det er den eneste gang i løbet af året, hvor dronningen taler direkte til hele nationen.
* I dag foregår arbejdet med dronningens nytårstale sådan, at en embedsmand fra Statsministeriet sender en stikordsliste til Amalienborg i oktober. Den indeholder mulige emner, som dronningen kan tage op. Når dronning Margrethe har gennemarbejdet sin nytårstale, bliver den sendt til godkendelse i Statsministeriet.
* Normalt taler dronningen fra sit arbejdsværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg, men i år holder hun talen i Havesalen på Fredensborg Slot. Det skyldes renovering af taget på Christian IX's palæ.
* Når talen er holdt, spiller Livgarden "Kong Christian stod ved højen mast".
* Nytårstalen er tidligere blevet holdt på Fredensborg Slot i 1979, 1980 og 2014, hvor Christian IX's palæ også var under renovering.
Kilde: Kongehuset
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie