Falck har rolig dag trods kraftig regn flere steder
Lørdag var første dag af Spejdernes Landslejr 2017, der bliver afholdt i Sønderborg med mere end 35.000 deltagere. Søndag blev lejren hårdt ramt af regn. Foto: /ritzau/Holte Christer
/ritzau/Holte Christer
DMI har advaret om kraftig regn og mulige skybrud. Falck har forberedt sig, men søndag har opgaverne været få.
Et kraftigt regnvejr har ramt Danmark søndag, men tidligt søndag eftermiddag ser det ud til at blive en rolig omgang for Falck.
Kun et par danskere har oplevet, at deres kældre har fået vand, fortæller Aase Damgaard, der er vagthavende hos Falck, søndag kort før klokken 14.
- Der har kun været en enkelt her og der. Det virker som om, at der driver over nu. Det er meget begrænset.
- Vi ved selvfølgelig ikke, om det senere kan give arbejde på Sjælland, men pt. er der ikke noget at melde, siger hun.
Selv om det våde vejr ikke ser ud til at have skabt særlige skader, så kan det ikke udelukkes. Der kommer især regn i det østlige Danmark.
Frem til klokken 18 søndag forventer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at der falder mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer.
Desuden er der risiko for lokale skybrud, hvor der falder mere end 15 millimeter på 30 minutter.
Den kraftige regn forventes at ramme Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster, Fyn, Østjylland, Midt- og Vestjylland, Køge Bugt, Lejre, Roskilde, Frederikssund, Billund, Høje Taastrup, Ishøj, Varde, Vejen, Vesthimmerland og Mariagerfjord.
- Når de her meldinger kommer, forbereder vi os altid på, hvis det kommer. Selv om det mange gange ikke kommer, tør vi ikke at satse på, at det ikke gør det.
- Derfor har vi kontakt til de skadesfolk, som egentlig har fri i weekenden, så vi kan få dem på gaden, hvis der skulle komme en del vand, siger Aase Damgaard.
Vestsjællands Brandvæsen er også beredt på, at der kan komme store mængder regn. Beredskabet dækker Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Sorø og Lejre.
- Som det ser ud nu, fastholder vi vores normale beredskab, men vi har mulighed for at indkalde ekstra beredskab. Vi har mulighed for at styrke vores styring med et statsberedskab, siger chefvagt Daniel Weinreick søndag middag.
Det sydlige Jylland fik søndag formiddag kraftig regn, hvilket også resulterede i flere lynnedslag. Blandt andet blev to huse i Vojens og nær Vejen ramt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie