Flere og flere bliver adopteret som voksne
Foto: Thomas Borberg /POLFOTO
Thomas Borberg /POLFOTO
Flere skilsmissebørn og plejebørn vælger at blive adopteret af en stedforælder eller en plejeforælder, når de er blevet voksne.
En af dem er 31-årige Christina Thun Jørgensen. Da hendes papfar foreslog, at han adopterede hende, var hun ikke i tvivl om, at det var det rigtige.
For selvom forholdet til sin biologiske far var ustabilt indtil hans død, var adoptionen ikke et fravalg af faren. Det var derimod en hun kunne vælge stedfaren til.
- Jeg ved jo godt, at vi ikke har blodets bånd, men vi har bare et andet bånd, som et eller andet sted måske er stærkere. Det følelsesmæssige bånd, siger hun til DR Østjylland.
Hun er ikke den eneste, der finder det naturligt at blive adopteret som voksen.
Statsforvaltningen oplever i disse år en stigning i voksenadoptioner, og ifølge kontorchef på adoptionsområdet Søren Kastoft hænger det sammen med stigningen i antallet af skilsmisser.
- Det skyldes formentlig de familiemønstre og familiesammensætninger, vi har i dag, hvor mor og far får nye partnere. Det gør jo en gang i mellem, at man rent følelsesmæssigt bliver tættere knyttet til en anden end sin biologiske forælder, forklarer han til DR Østjylland.
I 2015 gennemførte Statsforvaltningen 1.071 stedbarns- og familieadoptioner.
- Vi har kigget rundt i skuffer og skabe for at se, om vi kan finde penge til det, tilføjer han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned