Flere svage får slet ingen hjemmehjælp

Dobbelt så mange svage ældre er på ti år blevet nødt til at trække på familien til hverdagsopgaver, fordi de ikke får hjemmehjælp.

Det skriver Politiken lørdag.

En ny analyse foretaget af Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at stadig flere svage ældre med behov for hjælp må klare sig helt uden hjemmehjælp.

Og en stigende andel må ty til deres pårørende, især ægtefællen, for at klare hverdagen. Nogle pårørende bliver ramt på deres mentale sundhed af presset fra de gamle forældre.

Professor Tine Rostgaard fra Vive, der har lavet undersøgelsen sammen med kollegaen Mads Matthiesen, siger:

- Vi kan se nu, at der er sket et skred i fordelingen af ansvaret for de svage ældre mellem familien og velfærdssamfundet.

Analysen af tal fra den såkaldte ældredatabase afslører klar tilbagegang i, hvor mange svage ældre der får hjemmehjælp.

28 procent af ældre med én funktionsnedsættelse - det vil sige, at de har besvær med at gå på trapper, tage tøj på eller andet - fik tilbage i 2002 primært deres støtte fra hjemmehjælpen.

Det tal var næsten halveret til 15 procent ti år senere. Blandt ældre med flere funktionsnedsættelser var det tilsvarende 34 procent, der fik deres primære hjælp af hjemmehjælperen i 2002. Ti år senere var det skrumpet til 24 procent.

Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup siger til Politiken, at tallene fra Vive er den første brede dokumentation af, at "kommuner bruger hverdagsrehabilitering som skjold for deres nedskæringer, og at det har medført svigt af de svageste ældre".

At ægtefæller og samlevere stadig oftere må støtte med praktisk og personlig pleje er dobbelt slemt. Det fastslår Bjarne Hastrup:

- Så kommer der også nedslidning ind i billedet, og så kan det ende med, at det er to, der skal på plejehjem, og ikke kun én, siger han.