Sådan lyder opfordringen fra Fødevarestyrelsen.
Det er fuldt forsvarligt at spise frugt og grøntsager, der bliver solgt i Danmark. Det gælder også for ikke-økologiske produkter, lyder budskabet fra Henrik Dammand Nielsen, der er chef for styrelsens afdeling for Kemi og Fødevarekvalitet.
- Min opgave er at kontrollere, at de varer, der sælges i Danmark, er sundhedsmæssigt forsvarlige. Og det er de, siger han til Ritzau.
Ifølge Fødevarestyrelsens seneste pesticidrapport, som er fra november 2011, blev der i 2010 fundet sprøjtegiftrester i lidt over halvdelen af danske frugtprøver, mens tallet for de udenlandske prøver lå på 75 procent.
Men selv om koncentrationen af sprøjterester kun i meget sjældne tilfælde overskred EU's grænseværdier, så er forbrugerne ikke sikrede godt nok, fordi grænseværdierne ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til stoffernes hormonforstyrrende effekter og den såkaldte cocktaileffekt.
Det mener cand.scient. ph.d. Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd.
- Vi arbejder for, at hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekter bliver inkluderet i lovgivningen, så forbrugerne kan føle sig trygge, siger hun til Ritzau.
En analyse, foretaget af PAN Europe, der arbejder for at begrænse forbruget af pesticidforbruget i fødevarer, viser, at europæiske forbrugere kan blive udsat for op til 30 forskellige pesticidrester, hvoraf de fleste er hormonforstyrrende, når man spiser ikke økologisk grønt og frugt.
Selv om analysen bygger på data fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA, så er den alligevel unuanceret, mener erhvervspolitisk konsulent i Dansk Gartneri Torben Lippert.
- De farer ud med bål og brand, og det vækker unødig ængstelse, siger han.
Men ifølge Lone Mikkelsen er det "alarmerende", at EFSA har fundet flere end 20 hormonforstyrrende stoffer i mange forskellige fødevare.
- Det er virkelig vigtigt at få sat fokus på problemet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie