Forskere tester grønne alternativer til plastik i Lego-klodser
Lego er på jagt efter grønne alternativer til plastik, og et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet peger på nye muligheder. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En ny bæredygtig udgave af Lego-klodsen skal være lige så langtidsholdbar som plastklodsen.
Der er alternativer til Lego-klodser af plastik, konkluderer forskere fra Aarhus Universitet.
En ny type bæredygtig plastik har vist sig lige så holdbar som traditionelle plastklodser.
- Lego-klodser har vist sig at holde helt vildt godt, og meningen er, at nye klodser af nye, bæredygtige og grønne materialer skal holde sig lige så godt, siger kemiingeniør og ph.d.-studerende Emil Andersen, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.
Lego har afsat en milliard kroner til udvikling af nye bæredygtige varianter af den velkendte plastikklods.
Men der er ét ufravigeligt krav: Produkterne skal kunne holde til det samme, som de almindelige Lego-klodser kan.
De skal så at sige kunne holde formen, selv om de udsættes for leg, barnesavl, sved og vand gennem flere generationer.
Legetøjskoncernen har derfor entreret med forskerne fra Aarhus for at kortlægge mulighederne.
- I over 60 år har vi brugt den plastik, vi stadig i dag bruger i de fleste af vores Lego-produkter.
- Vi ved, det virker, og vi ved, det holder, men vi vil gerne være endnu bedre til at analysere holdbarheden af vores produkter, siger René Mikkelsen, der er projektleder hos Lego.
De nye forskningsresultater er ifølge projektlederen et "skridt på vejen mod målet".
- Det er en første milepæl, der viser os, hvordan nye materialer opfører sig i en Lego-kontekst. Der er stadig et stykke vej igen i bestræbelserne på at finde de rette materialer, siger René Mikkelsen.
Det er nemlig ikke nok at teste, at materialet er holdbart. Det skal også kunne holde farven og anvendes af de støbemaskiner, Lego har.
Derfor er der et stykke vej endnu, før legetøjskoncernen er klar med den endelige udgave af en grøn variant af Lego-klodsen.
Lego lancerede i 2018 sine første produkter af plastik lavet af sukkerrør.
Målet er, at alle produkter - inklusive emballage - skal være produceret af bæredygtig plastik i 2030.
Resultaterne af forskningsprojektet fra Aarhus Universitet er netop publiceret i tidsskriftet Royal Society of Chemistry.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie