Fra fredag får de mest sårbare et stik i hjemmet
Sengeliggende vil blive kontaktet og tilbudt vaccine hjemme. Afgørende, siger Sophie Hæstorp, om nyt skridt.
Sengeliggende ældre og sårbare borgere i Region Hovedstaden vil fra fredag kunne få et stik i eget hjem. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse tirsdag.
Hjemmevaccinationen skal efter planen finde sted i alle landets fem regioner.
Initiativet gælder mennesker, der kun meget vanskeligt kan blive kørt til et vaccinationssted, fordi de for eksempel er sengeliggende. Det er dels mennesker på 85 år og derover og dels personer, der er 65 og derover, og som får praktisk hjælp og pleje i hjemmet.
Ifølge Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for regionen, er det første gang, at der vaccineres ude i folks hjem.
- Det er afgørende for den samlede vaccinationsindsats, at vi også får vaccineret sengeliggende borgere i eget hjem, siger hun i pressemeddelelsen.
Det er ikke muligt for borgere selv at bestille tid. Det er kommunerne, der visiterer og kontakter de berørte.
I sidste uge varslede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at myndighederne var på vej med en plan for at bringe vacciner ud til mennesker, som meget vanskeligt kunne komme hen til et vaccinationssted.
Jyllands-Posten fortalte i sidste uge, at myndighederne i Norge og Sverige rykker ud til borgere i eget hjem.
Blot transporten sker forsigtigt og uden rystelser, vil der ikke ske noget med vacciner fra Pfizer/BioNTech.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie