Kronprins Frederik skal hænge i den stramme klokkesnor under sit første officielle besøg i Vietnam, der starter mandag.
Det fire dage lange besøg sker som et led i et erhvervsfremstød for eksport af dansk grøn energi i anledning af 40 året for oprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Vietnam, og der venter kronprinsen et hæsblæsende program.
Besøget falder sammen med Vietnams første klimauge, hvor der blandt andet sættes fokus på Danmark som cykelnation og afholdes konkurrencer for soldrevne biler.
Kronprinsen skal blandt andet cykle rundt om Hoan Kiem søen sammen med den vietnamesiske miljøminister Hguyen Minh Quang, besøge forskellige projekter om grøn energi og vækst i det fælles vietnamesiske-danske forum.
Også kulturen er på programmet, når kronprins Frederk tirsdag aften skal overvære en Bournonville-ballet i Operahuset i Hanoi.
Dagen efter får den sportsglade kronprins lejlighed til at overvære badmintonkampen mellem danske Peter Gade og Tien Minh Nguyen, der er en af Vietnams bedste badmintonspillere.
Kronprinsen ankommer søndag til Ho Chi Minh fra sit besøg i Australien. Senere flyver han til Hanoi, hvor det stramme program begynder allerede mandag morgen.
Med i det danske grønne erhvervsfremstød er også handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF).
- Vietnams elforbrug stiger knap 13 procent om året mens befolkningen og virksomhederne oplever jævnlige strømsvigt. Energiefterspørgslen vil tredobles frem mod 2030, siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter:
- Vietnam har derfor et stort behov for at få gang i vedvarende energiløsninger og energibesparende teknologier, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie