Danske soldater fastholdes bedre i forsvaret, hvis de udsendes kortere end et halvt år af gangen. Desuden skal nøglepersoner kunne være udsendt længere.
Det siger Jesper K. Hansen, som er formand for Centralforeningen af Stampersonel som reaktion på forslaget fra oberst Frank Lissner, der lige er vendt hjem fra Afghanistan som leder af hold syv. Obersten vil ikke udskifte hele styrken på godt 650 mand hvert halve år.
- Men selv om man lader folk blive længere i missionen - for eksempel et år - så står man stadig i samme situation, når hele holdet skiftes ud. Derfor vil jeg i stedet foreslå en skæv rotation, så hele holdet ikke udskiftes samtidig. Rotationen vil især være en fordel for nøglepersonerne, altså ledelse og hos CIMIC, civilt-militært samarbejde, siger Jesper K. Hansen.
Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, foreslår, at nye soldater i Afghanistan samarbejder med erfarne kolleger, som har været tre måneder på missionen. Så kan erfarne soldater sikre en glidende overgang i styrken, så styrken ikke skal begynde forfra hvert halve år.
Karsten Nonbo vil overveje at udstationere officerer og ansvarlige for civilt-militært samarbejde længere end et halvt år. Samtidig kan de menige soldater blandt styrkens godt 650 mand indsættes glidende, foreslår han.
- Man kunne overveje at opdele det, så man sender soldaterne ud af to omgange med tre måneders interval. Så har halvdelen været derude i mindst tre måneder. Så bliver den ene halvdel derude og opererer sammen med det nye hold, mens de andre tager hjem, siger Karsten Nonbo.
SF står udenfor Afghanistan-strategien. Partiets forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, opfordrer til at slå koldt vandt i blodet. Et halvt års udsendelse er den optimale periode for soldaterne ifølge Forsvarskommissionen, selv om nøglepersoner som officerer kan udsendes længere, mener han.
- Jeg regner med, at diskussionen også kommer op i kredsen af partier bag forsvarsforliget. Man skal lige klappe hesten. Det nytter ikke, at man skal sætte himmel og jord i bevægelse, hver gang en chef som Frank Lissner kommer hjem, siger Holger K. Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie