Aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace har torsdag hængt et kæmpe banner på 70 kvadratmeter op på DI's bygning på Rådhuspladsen i København.
- To klatrerne hænger i sikkerhedsliner ved banneret, og her har de tænkt sig at blive til aktionen slutter klokken 09, medmindre politiet piller dem ned inden da, oplyser miljøorganisationens pressemedarbejder Sune Scheller.
10 andre aktivister befinder sig inde i bygningen.
"DI - Delaying Innovation" står der på banneret.
Greenpeace mener, at Dansk Industri modarbejder en nedsættelse af CO2-målene, og aktionen skal sætte fokus på DI's benhårde lobbyarbejde EU's korridorer.
- DI's lobbyarbejde kan komme til at koste flere af deres 10.000 medlemmer dyrt, da de risikerer at stå tilbage som tabere i den globale konkurrence om fremtidens grønne arbejdspladser, siger Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace.
Ifølge organisationen har DI senest sammen med den magtfulde lobbyvirksomhed, BusinessEurope, rettet et angreb mod en mulig ny fælles europæisk klimaplan, der vil hæve EU's reduktion af drivhusgasser.
- DI må holde op med at lægge ryg til BusinessEurope's lobbyvirksomhed, der konstant forsøger at spænde ben for en forbedret klimapolitik, og som i øvrigt dermed skader innovative og ambitiøse virksomheder, siger Jan Søndergård.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie