Herlufsholm sender alle hjem efter et coronatilfælde
En elev på Herlufsholm Kostskole er smittet med covid-19. Elever og ansatte er nu sendt hjem, skriver sn.dk.
Herlufsholm Kostskole har sendt 575 elever og 160 medarbejdere hjem ind til på onsdag, efter at en elev er testet positiv med covid-19.
Det skriver lokalmediet sn.dk.
Den smittede er en kostelev, der har været hjemsendt med symptomer. Torsdag morgen har skolen dog fået oplyst, at vedkommende er testet positiv for covid-19.
- Vi stod overfor valget mellem at sende eleverne hjem fra elevens klassetrin eller sende samtlige elever hjem.
- Vi valgte det sidste, da vi alligevel stod over for en rejseweekend, hvor eleverne rejser hjem til deres forældre, fortæller rektor Mikkel Kjellberg til sn.dk.
Både elever og ansatte er nu blevet opfordret til at lade sig teste og først møde op, efter at en test har vist, at de ikke er smittede.
Rektor Mikkel Kjellberg fortæller, at skolen har været forberedt på, at det ville ske. Der har været virtuel undervisning, hvilket eleverne også vil skulle fredag og mandag.
På Herlufsholm Kostskole er der både elever, som bor på skolen, og elever, der bor hjemme, men modtager undervisning på skolen.
Der er både folkeskoleelever helt ned til 6. klasse, ligesom der er et gymnasium.
Skolen ligger i Næstved, hvor der de seneste syv dage er registreret 15 tilfælde af coronavirus.
Det svarer til, at der er 18 bekræftede tilfælde per 100.000 indbyggere, hvilket placerer kommunen under myndighedernes bekymringsgrænse.
Sundhedsmyndighederne har en bekymringsgrænse ved 20 smittede per 100.000 indbyggere. Kommuner vil blive fulgt nøje, hvis de overskrider den grænse.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie