Høj ledighed skaber jobfrygt
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Hver tredje 3F'er frygter i høj eller nogen grad at blive ledig, viser en ny rundspørge.
Mange medlemmer af fagforbundet 3F har ondt i maven og klamme hænder, fordi de er bange for at miste deres arbejde. Frygten for at blive ledig er noget hver tredje 3F'er i høj eller nogen grad oplever. Det viser en rundspørge blandt 1.229 3F'ere lavet af Analyse Danmark.
Det er ikke kun større arbejdsløshed, som skaber øget frygt. Også presset fra billig udenlandsk arbejdskraft, lavvande i privatøkonomien og nedskæringer i dagpengene er blandt hovedårsagerne til bekymring, skriver Fagbladet 3F. Mere end hver tredje 3F'er angiver disse faktorer, som årsag til usikkerheden.
Det er en bekymring, man skal tage alvorligt, fortæller Bent Greve, der er professor på Roskilde Universitet.
- Frygten for at miste jobbet er et stærkt psykisk pres. Risikoen for, at andre negative forhold følger med fyringen, er stor. For eksempel at man mister huset, eller at forholdet til familien kommer under pres, siger han.
Hans Johnny Jacobsen er fællestillidsrepræsentant på industrivirksomheden Dantherm i Skive, og han nikker genkendende til undersøgelsen.
- Mange af mine kolleger er ufaglærte, og det gør det rigtig svært at finde job andre steder, siger han.
- Kollegerne ligger mærke til, når andre virksomheder lukker, og de bekymrer sig om den stigende arbejdsløshed.
Derfor er 3F'erne presset Større arbejdsløshed i samfundet (48 %) Min privatøkonomi er presset (38 %) Presset fra billig, udenlandsk arbejdskraft (38 %) Nedskæring i dagpengene (37 %) Pres fra min chef (16 %) Risiko for udflytning af min arbejdsplads (14 %) Konkurrence fra vikarer på min arbejdsplads (11 %) Politikernes snak om krise (10 %)
Kilde: Rundspørge blandt 1.229 3F'ere i arbejde foretaget af Analyse Danmark for Fagbladet 3F.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie