Når majsen står højt i Afghanistan, er det farligere at være dansk soldat i Afghanistan, fordi talibankrigere har lettere ved at gemme sig. Det oplyser Hærens Operative Kommando (HOK) efter en endnu dansk soldat er blevet dræbt i landet.
En 23-årige soldat blev skudt og dræbt lørdag morgen, da han var på patrulje til fods. En anden blev såret.
- Det er farligere at være soldat i Afghanistan under høsttiden, som falder to gange om året. Der står majsen højt, og det betyder, at angreb bliver farligere, fordi talibanerne kommer helt tæt på soldaterne, før de skyder. Det er risikofyldt, og vi er meget opmærksomme på det, siger oberst Henrik Sommer fra HOK.
Han understreger, at det ikke er farligere end sidst, der blev høstet.
Der er foreløbig ikke mange deltaljer om angrebet.
- Vi går ud fra, at det var talibanere, der skød på soldaterne, men vi har endnu ikke fået detaljerede efterretninger om hændelsen, oplyser oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando.
En soldat blev såret under skudepisoden og opholder sig på felthospitalet, men har ifølge Sommer kun fået lettere skader.
- Soldaterne i Afghanistan er selvfølgelig hårdt påvirkede af hændelsen, og der er rekvireret psykologhjælp. Den danske bataljonschef vil tale sagen igennem med de soldater, der var vidne til skuddene, og når de har fået bearbejdet oplevelsen, får vi mere klarhed over, hvad der skete, siger Sommer.
Torsdag fik tre soldater på patrulje overfladiske skrammer efter en eksplosion, og fredag blev tre soldater lettere såret, da deres spejderkøretøj kørte på en vejsidebombe.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie