IA danner ny grønlandsk regering med Naleraq
Muté B. Egede (til venstre) har taget Naleraq - og formand Hans Enoksen (til højre) - med i regeringen i Grønland. Foto: Leiff Josefsen/Free
Leiff Josefsen/Free
Partierne Inuit Ataqatigiit (IA) og Naleraq danner regering med det snævrest mulige flertal i Inatsisartut.
Venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) danner regering med partiet Naleraq i Grønland. De to partier har et snævert flertal på 16 mandater i Inatsisartut.
Det betyder samtidig, at Atassut ikke har fået en plads i regeringen, men i stedet indtager en rolle som støtteparti.
Det kunne i første omgang give anledning til undren, at Atassut forhandlede om en plads i regeringen. For mens valgets store vinder, IA, er Grønlands mest venstreorienterede parti, er Atassut det mest konservative.
Og på spørgsmålet om arbejdet for grønlandsk selvstændighed er Atassut komplet modpol til det andet regeringsparti, Naleraq, som var valgets mest indædte fortalere for grønlandsk løsrivelse.
Det grønlandske medie Sermitsiaq.AG skriver, at netop denne uenighed var den største grund til, at Atassut ikke kom med i regeringen.
Men gængs koalitionsteori er ikke altid dækkende for Grønland, forklarer Rasmus Leander Nielsen, som er adjunkt ved Grønlands Universitet.
- Der er jo mange ting, de godt kunne være blevet enige om, siger han.
Rasmus Leander Nielsen nævner blandt andet spørgsmålet om mineprojektet ved Kuannersuit (Kvanefjeld).
Atassut ønsker en folkeafstemning, efter at mange grønlandske borgere har udtrykt utilfredshed med projektet.
Mineprojektet er af nogle - og i særdeleshed den tidligere regering - blevet set som et muligt økonomisk eventyr for Grønland. IA og Naleraq fokuserer mere på de skadelige effekter på klimaet og vil have projektet stoppet.
Nedlukningen af mineprojektet var en af de helt store emner, som IA gik til valg på.
IA ledes af Múte B. Egede. Han bliver formand for landsstyret, Naalakkersuisut, og vil indstille medlemmer til det kommende Naalakkersuisut.
Selvstyret og ministrene skal efterfølgende formelt godkendes af Inatsisartut ved den konstituerende samling, som begynder fredag 23. april.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie