Idræt trues af skolelukninger

Når kommunernes skoler lukker i forsøget på at spare penge, går det ud over de lokale idrætsforeninger. Flere må lukke, mens andre bliver sat på vågeblus, viser undersøgelser og erfaringer fra regionen, skriver P4 Sjælland.

Gunnar Haase Svendsen, der er professor ved Syddansk Universitet, mener, kommunalpolitikerne glemmer dette i forsøget på at spare.
- Politikerne har haft øje for, hvad der spares af penge, men de har ikke taget højde for, hvor meget der mistes af social kapital, siger han til P4 Sjælland.

Selvom regionen gennem de sidste år har oplevet, at et stort antal skoler er lukket, så har DGI Storstrømmen har ikke opgivet. Den 19. januar har de nemlig indkaldt de lokale foreninger til netværksmøde.

Foto: Arkivfoto

Skolelukninger er en trussel mod de lokale idrætsforeninger, og det glemmer kommunalpolitikerne ofte, lyder det fra professor.

Offentliggjort Sidst opdateret