Oscar-showet i Los Angeles bliver uden noget dansk islæt. Det står klart, efter at nomineringerne er blevet offentliggjort tirsdag.
Der var ellers flere chancer for, at der kunne være danskere med i kapløbet om de eftertragtede Oscar-statuetter.
Filmen SuperClásico, der er instrueret af Ole Christian Madsen, blev i sidste uge såkaldt shortlisted af Academy of Motion Picture Arts and Sciences som en af de ni film, der kunne opnå en nominering i kategorien bedste udenlandske ikke-engelsksprogede film.
63 film var i år med i opløbet om at blive shortlisted i kategorien.
Også den danske instruktør Nicolas Winding Refn havde mulighed for at blive nomineret.
Den 41-årige instruktør, der har taget både anmeldere og kritikere med storm med sin dunkle film Drive, var udset til at være dark horse, når det kom til kategorierne bedste film og bedste instruktør.
Men heller ikke actiondramaet med Ryan Gosling og Carey Mulligan i hovedrollerne blev nomineret bortset fra i den mindre betydningsfulde kategori bedste lydredigering.
I maj 2011 blev Nicolas Winding Refn ellers hædret med prisen som bedste instruktør på filmfestivalen i Cannes. Her fik instruktørens film også en fornem modtagelse af både publikum og den internationale presse.
Også den kontroversielle danske instruktør Lars von Trier var udset til at have en chance for en nominering for sit drama Melancholia.
De amerikanske filmanmeldere havde tidligere på året udnævnte Melancholia som den bedste film i 2011.
Det er i alt blevet til en dansk Oscar for bedste udenlandske ikke-engelsksprogede film tre gange.
Ud over Susanne Bier med Hævnen i fjor har Gabriel Axel og Bille August også vundet kategorien med henholdsvis Babettes Gæstebud i 1988 og Pelle Erobreren fra 1989.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie