130 flere ansatte indvandrere og efterkommere. Det er omtrent, hvad forsvaret har fået ud af otte års målrettede bestræbelser og flere millioner kroners hvervekampagner. Nu er andelen af medarbejdere med ikkevestlig etnisk baggrund steget til 1,1 procent af forsvarets 25.000 ansatte, skriver Dagbladet Information.
Dermed svigter forsvaret regeringens mål om fire procent etniske minoriteter og er den statslige arbejdsplads, der er dårligst til at integrere indvandrere og efterkommere.
Presseofficer Frede Damsø fra Forsvarets Personeltjeneste indrømmer, at man har haft svært ved at få fat i denne gruppe unge, men forsvaret har aldrig forsøgt at finde ud af, hvad der er gået galt.
- Vi må nok erkende, at det er et område, vi ikke gør så meget ved længere. Vi har haft rigtigt mange arrangementer og kampagner, men måske er det bare ikke det, de lige tænder på, siger Frede Damsø til Information.
Den største kampagne hed "En uniform - mange muligheder" og blev søsat i 2004 i fællesskab med Politiet. Omkring 4000 unge indvandrere og efterkommere fik sendt brochurer hjem til deres dør, en reklamefilm spillede i biografen, og en hjemmeside fortalte om livet i uniform på otte sprog. Kampagnen kostede 1,6 millioner kroner, og resultatet var et lille fald i de etniske minoriteters andel.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie