Der er uenighed i Socialdemokratiet om nattens rydning af Brorsons Kirke i København. Socialdemokraterne på Nørrebro kalder det "uanstændigt".
Politiets aktion i Brorsons Kirke splitter Socialdemokraterne, der tidligere har været præget af mange opgør om udlændingepolitikken.
Mens partileder Helle Thorning-Schmidt forsvarer arrestationen af 19 afviste irakiske asylansøgere, så er både tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og de lokale socialdemokrater på Nørrebro stærkt kritiske. Bestyrelsen for Socialdemokraternes 5. kreds "tager stærkt afstand fra rydningen af kirken og den umenneskelige flygtningepolitik, som den er udtryk for," hedder det i en pressemeddelelse.
- Danmark har været med til at starte den krig, der har sendt disse mennesker på flugt. Danmark har ignoreret, at FN advarer mod at sende dem tilbage til Irak. Der er opstået tvivl om, hvorvidt den irakiske regering overhovedet vil modtage dem. Og nu har Danmark så sendt kampklædt politi efter disse flygtninge, mens de opholdt sig i en kirke. Det er så uanstændigt, at der dårligt er ord for det, skriver formanden for Socialdemokraterne på Nørrebro, Julie Stougaard.
Poul Nyrup Rasmussen mener, at samfundet har "overskredet grænsen for almindelig menneskelighed og anstændighed".
- Jeg er dybt rystet over den kynisme, som synes at have sat sig fast i det danske samfund, siger Poul Nyrup Rasmussen.
Helle Thorning-Schmidt står derimod bag aktionen.
- Det er klart, at vi alle sammen er følelsesmæssigt påvirket af de billeder, vi ser ved Brorsons Kirke i dag. Men vi bliver nødt til at holde fast ved, at i Danmark er det loven, der gælder, og det betyder, at hvis man ikke har opnået asyl i Danmark, så skal man ikke være i Danmark. Derfor støtter vi aktionen, siger Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie